Sparetips Afrim fryser

Hvis du afrimer din fryser jævnligt kan du spare på strømmen. Det klares således. Sluk for fryseren og tøm den. Sæt en skål varmt vand ind i fryseren. Lad fryseren tø op i en times tid. Placer en skål på gulvet, som vandet kan rende ned i. Skrab dernæst is af siderne og kom det overskydende vand over i skålen. Når alt vandet og isen er væk, skal fryseren tørres over med en klud dyppet i vand tilsat opvaskemiddel. Tænd til sidst fryseren igen og fyld varerne i. Brug ALDRIG stearinlys og lignende til afrimning, da dette nemt kan starte en ildebrand.

Afrim fryser

Sparetips Udnyt rester

Hæld altid rester over i en anden skål og afkøl den hurtigt i køleskabet uden låg. Læg låg på, når resten er blevet kold. Rester skal almindeligvis spises inden for 2-3 dage. Frys dem eventuelt ned, så kan de holde sig længe.

Udnyt rester

Sparetips Opvarmning af rester

Rester skal altid opvarmes til over 75 grader af hensyn til bakterier. Du kan i teorien genopvarme de fleste rester mange gange, når bare hele resten opvarmes til over 75 grader.

Opvarmning af rester

Sparetips Behandling af træskærebræt

Et skærebræt af træ tørrer med tiden ud. Læg derfor en gang i mellem dit træskærebræt i en bradepande, dæk det til med en billig madolie og lad olien trække ind i træet. Tør det efterfølgende af med køkkenrulle.

Behandling af træskærebræt

Sparetips Indtørret farin

Læg en skive rugbrød ned i posen sammen med den indtørrede farin og luk posen godt til. Rugbrødet får sukkeret til at bløde op.
Hvis du skal bruge den tørre farin med det samme, kan du lægge den i en skål med et æble eller et stykke rugbrød, dække det med husholdningsfilm, og give det et par minutter ved fuld styrke i mikroovnen.

Indtørret farin

Sparetips Køleskabsråd

Temperaturen i et køleskab skal ligge på mellem 3 og 5 grader. De koldeste steder er nederst og bagerst. Stil ikke ting i lågen, som ikke kan tåle temperatursvingninger (mælkeprodukter og lignende). Lågen kan i stedet bruges til øl, dressing, sodavand og den slags.

Køleskabsråd

Sparetips Frys hvidløg

Hvis du har for meget hvidløg og ikke kan nå at bruge det, så kan det heldigvis fryses ned. Læg hvidløget i en tætlukket pose, så det ikke afgiver smag til de andre madvarer i fryseren. Når det tages op af fryseren og er tøet op, kan hvidløgets fed smuttes ligesom mandler.

Frys hvidløg

Sparetips Frysning af pasteuriserede æg

Der er mange æg i en bakke med pasteuriserede æg. De kan ikke holde sig så længe, som almindelige æg, men du kan fryse dem ned og tage dem op efter behov. De kan enten tages op i god tid, skrabes frosne ud i et glas eller optøs op i mikroovnen.
Vær opmærksom på at pasteuriserede æg, som har været nedfrosne, ikke kan piskes stive.

Frysning af pasteuriserede æg